Anders F Jensen kan nå fin milepæl

Lunden-træneren Anders F. Jensen er en af de udenbys trænere, der i aften tager turen til Nykøbing Falster Travbane. Det er en Anders F. Jensen, der ligeledes starter en interessant hest i prøveløbet.

Anders F. Jensen har en sejrsprocent på 26, og det er blevet til 12 sejre i sæsonens 76 starter. Den 1979 fødte, træner gør det godt med et begrænset hestemateriale.

Staldens sejrsprocent er på nuværende tidspunkt den bedste indenfor de seneste fem år for Anders F. Jensen, der driver en trænervirksomhed med 15 heste på træningslisten.

I aften deltager Anders F. Jensen i tre løb samt i prøveløbet. I prøveløbet starter man hesten Droiden (Obelix), som er første afkom efter trænerens tidligere EM-deltager og V75 vinder Obelix.

Captain Coke: Der var intet tryk i ham senest, men går normalt godt på Falster-banen. Han kan være en triochance, hvis han går op til det han kan.

Vakse Viggo: Han har gået godt igennem længere tid. Vi håber på hårdt tempo, og så skal han være en god chance.

Walker: Har jeg ikke noget at gøre med i det daglige, men det er en hest, der er god på sprint.

Et baneprogram kan hentes her.

Se eller gense Anders F. Jensens sejr med Droidens far Obelix for år tilbage.