Ditte Jensen

Dagens deltager i vores artikelserie bag kulissen er Ditte Bjørnlund Jensen. Der er tale om en rigtig dygtig hestepige, som har formået at flytte flere heste i en positiv retning.

Travet.dk har siden artikelseriens start, haft et ønske om at få Ditte Bjørnlund Jensen med i en skrivelse.

Hvad er din tilgang til sporten?

“Min tilgang til travet er vel nok, at det skal være på hestens præmisser. Det er os der har valgt at have dem, så skal vi ogsp passe på dem og sørge for, at de har det godt.

Du har gjort et fremragende arbejde med hesten Borntowin. Hvad er din træningsfilosofi?

“Borntowin har jeg jo kendt siden han var 1 år. Martin havde ham i træning til vi flyttede til Sjælland, og jeg var fast oppasser på ham frem til da. Martin kom hjem en dag og sagde at han var blevet tilbudt ham.

Martin fik Steven med på idéen, og de købte ham så i fællesskab. Han blev købt med en skade, som vi (stadig) ikke ved, kommer til at holde. Men for hver start han gør, er vi bare glade.

Han er en hest som kan, og vil lave noget. Alle staldens heste går på vandbånd en gang om ugen, for at give dem styrke og afveksling. Alle heste har hver deres træningsprogram, og er ikke ens. Coco Line bliver ridetrænet en gang i ugen, af Stevens datter Nicole, for at blive mere smidig.

Coco Line – Gorm Foto

Coco Line er en anden hest, du har formået at flytte markant. Hvad er det, du formår at gøre med heste som har drillet andre?

“Jeg ved ikke om jeg gør så meget andet end andre der har med travheste at gøre. Steven har  lige i øjeblikket kun fire heste i stalden, så jeg har meget tid til hver enkelt hest.

Du har et samarbejde med Steven Johnsen. Hvad går samarbejdet konkret ud på?

“Steven har hestene som en hobby, men på et professionelt plan.

Han ønske at gøre det rigtige for hesten, og det er her, jeg kommer ind i billedet. Vi har begge den sammen indstilling til hvordan tingene skal gøres, og indtil videre har det lykkes meget godt for os.

Jeg er heldig at være et sted, der gør så meget for sine heste, og sætter pris på det arbejde, jeg gør med dem.

Hvad er dit bedste minde fra travsporten?

“Mit bedste minde er lidt svært at vælge.

Jeg har oplevet så meget i år, med alt det Stald Osted Antik har opnået. Jeg har prøvet at vinde to løb på samme dag, Borntowin der har vundet et liga løb og Coco Line, der kvalificerede sig til Jydsk hoppe Grand Prix.