Anpartshaverne skal nu have bobler!

0

Som fortalt i formiddags, så ventede der bobler, hvis anpartshesten Atletico i dag var blandt de fem første. Hestens træner Rene Kjær er for kort tid siden kørt først over målstregen med den 6-årige hest.

De var tale om føring fra start til slut, og dermed kom den fine udmelding fra hestens oppasser Tina Ottosen til at passe perfekt. Hun kunne fortælle, at man mente Atletico stod godt til i løbet, men havde forbehold i at det var venstre om.

Det lignede ikke, at venstrevejen var en hindring for Atletico i dag, og denne kunne ned igennem opløbet afvise tyske Glaedar.

Martin Hansen er opdrætter af Atletico, og han kan gå på vandet for tiden. Martin Hansens bedre halvdel Ditte Jensen står for det daglige arbejde bag Borntowin, der vandt en flot sejr, da Charlottenlund Travbane afviklede væddeløb senest.

Atletico sejrede i tiden 1:18,1/2500 m. autostart.

Løbet kan ses her.

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.