Tycoon Conway Hall går intervaller igen

0

I går kunne man læse den positive opdatering om Tycoon Conway Hall på hestens Facebook side. Her oplyser man, at den Steen Juul trænede og Jens de Rosche passede otteåring, er begyndt at gå intervaller.

Det har været en lang kamp for at vende tilbage til væddeløbsbanerne, og den 19 marts i næste måned er det præcis et år siden, det danske publikum senest så den veludseende hingst på væddeløbsbanerne.

Jens de Rosche tog Tycoon Conway Hall ud af boksen, da Travet.dk besøgte Team Juul i Osted. Her havde hesten stået i boks i fem uger.

Det er blevet til en godkendt scanning, og sidenhen har Tycoon Conway Hall været på Hammerthor Poolcenter, inden den egentlige træning blev påbegyndt.

Der er taget et skridt ad gangen, og i går galt det så første intervaltræning på Skovbo.

Der har været stor fokus på Tycoon Conway Hall, og vores to seneste skrivelser om hesten er efterfølgende havnet på store svenske medier. Gårsdagens billeder fra Skovbo, kan ses her.

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.