Borntowin i comeback

0

Martin Hansen & Osted Antik investerede for nyligt i den tidligere anpartshest på Fyens Væddeløbsbane Borntowin (Ens Snapshot).

De, der overværede sidste fredags prøveløb/rutineløb på Charlottenlund Travbane, kunne se en tiltalende femåring løbe en 18 notering uden at se besværet ud.

Travet.dk skyndte sig i stalden efterfølgende, hvor vi mødte Martin Hansen, som kunne bekræfte at indsatsen i rutineløbet var, som man på forhånd håbede.

Borntowin har vundet to af otte løb i karrieren, og er på startlisten, når der søndag afvikles løb på Charlottenlund Travbane. Her sidder Birger Jørgensen i sulkyen.

Ens Snapshot afkommet er ikke nævnt i tipsrammen, og det skyldes givetvis, at Borntowin ikke har startet siden maj måned 2017. Til sammenligning vandt, vindertippede Brad Peak i 1:19,2, hvilket kan sættes direkte op mod Borntowins notering i dens rutineløb.

Birger Jørgensen og Borntowin starter i søndagens første løb fra spor syv.

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.