Følg Takethem 16:10

0

Ole Berg Thomsen opdrættede Takethem, starter i dag på Vincennes. En start, der har fået massiv omtale på de danske travmedier og dette med rette.

Dagens opgave kræver en indsats af de helt store for Takethem, som møder verdenseliten i Grand Prix De Belgique. Et løb, hvor Readly Express, Bold Eagle, Bird Parker og Lionel givetvis bliver spillernes foretrukne.

Camilla Juul Nielsen har i går postet en herlig video på de sociale medier, og der er ingen tvivl om Takethem trives. Den veludseende From Above søn går med halen i vejret og ligner en hest, der er klar til opgaven.

Takethem skal være blandt de tre første for at være kvalificeret til årets Prix d’Amerique 2018.

Hvis man ikke fik set seneste start, som Takethem gjorde, kan den ses her. Det er muligt at følge Takethem klokken 16;10 via Danske Spil/Dantoto.

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.