Problemstillingen med manglende spilkuponer ikke løst

0

I sidste uge kunne vi skrive, at der manglede spilkuponer, da Fyens Væddeløbsbane afviklede væddeløb. En historie, vi blev fodret med fra flere sider af.

Det var en artikel, der efterfølgende gav anledning til dialog på de sociale medier, hvor flere gjorde opmærksom på, at det var et generelt problem hele sidste weekend.

Vi fik efterfølgende en kommentar fra Henrik Friis, som lød således:

“Det var korrekt, at der her i ”åbningsweekenden” var et begrænset antal kuponer. Der opstod nogle logistiske udfordringer.

Det vil der dog være rettet op på i næste weekend.

Det ser dog ikke ud til, at det havde effekt på totalomsætningen over de 3 dage, der totalt var 20% over 2017 tal, dvs. en stigning fra 6,1 mio.kr til 7,4 mio. kr. Dertil kommer omsætning på faste odds.

Flere har i går forhørt sig om spilkuponer, da problemstillingen omkring manglende spilboner endnu ikke er løst. Det var således også et problem i går, da Aalborg afviklede løb meddeles det via mail og sms, til vores medie.

Det er til trods for, at man i sidste uge meldte ud, at problemstillingen ville være løst.

I går var det Aalborg, og i dag er der væddeløb i Skive. Lad os håbe, man til løbsdagen i dag, har løst problematikken.

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.