Far til Cash Valley ny avlshingst på Bornholm

0

En ny avlshingst udbydes nu til bedækning i Danmark. Running Sea solgt til Bornholm, fortæller køberen Kurt M. Hansen lørdag middag.

”Et dødsfald i familien hos sælgerne førte til, at familien ønskede at afvikle hestene, siger Kurt M. Hansen., Jeg har købt Running Sea meget prisvenligt, også fordi jeg har garanteret sælgerne at hingsten forbliver hos mig så længe han lever.

Nu 25-årige Running Sea er højaktuel som far til sejrshesten Cash Valley, som i aftes åbnede sæsonen med sejr i Kalmar.

Som væddeløber nåede Running Sea 20 sejre i 63 starter, med præmier for 7.263.478 skr. Dens svensk indregistrerede afkom er vinder af 1.040 løb og præmier for mere end 68 millioner skr.  Supergill-sønnen Running Sea har 11 afkom i millionklubben.

”Jeg har ikke besluttet hvad han koster i bedækning, men det bliver uden 10.000 kroner ved levende føl, siger Kurt M. Hansen.

Running Sea ankom til Bornholm i går.

Kurt M. Hansen har dermed to avlshingste, idet han inden jul fik opstaldet Quid Pro Quo.

To andre avlshingste forlod bornholmeren i slutningen af 2017. Russsell Hill og Calvin Capar.

Del

Om skribenten

Født 1959 på Frederiksberg. Begyndte som kontorelev på Klampenborg Galopbane 1. august 1979. Blev efter elevtiden tilknyttet Væddeløbsbladet, men returnerede til Klampenborg som banens første sportschef i 1987. Headhuntet til dobbeltstilling hos Berlingske Tidende og TIPS-Bladet i 1988. Fra 1991 fastansat på DR-Sporten i 13 år med dækning af navnlig OL i Sydney og VM i fodbold i Paris. Freelance fra 2004 og tilknyttet som reporter på Travet.dk siden 1. juni 2017.