Rolf Jørgensen: Hun har trænet efter planen.

0

I morgen er der væddeløb i Skive, og her bringer Rolf Jørgensen hoppen Believe It Or Not ( Love You) til start. Den Panamera Racing opdrættede hoppe, satte ny personlig rekord i sidste sæson, og i morgen sæsondebuterer den femårige hoppe.

Believe It Or Not indløb sidste sæson mere end 71.000 kroner, og de 40.000 kroner hentede man ved at blive nummer tre i Grand Circle 4-års Championat for Hopper 2017. Believe It Or Not er tidligere i karrieren blevet nummer to i Grand Circle 3-års Championat for Hopper 2016.

Det er anden start for Rolf Jørgensen og den fartfyldte hoppe. I forbindelse med morgendagens start udtaler man således til Travet.dk

– Jeg ser selvfølgelig frem til at komme ud med hende igen, da første gang blev lidt utur med en træls galop. Hun har trænet efter planen og virker stærk i træningen.

Hun har desværre fået spor 8, hvilket sænker ambitionerne lidt, men med et nogenlunde løb kan hun være blandt de 3. Det er værd at bemærke, at det er lang tid siden hun har startet, så det kan selvfølgelig være, at hun lige mangler et løb i kroppen, fortæller Rolf Jørgensen.

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.