Sådan gik det i Lunden i dag

0

1. løb, Jackpot Clubs Ærespræmie, blev vundet af Claus Juncker-trænede Cannavaro (Pine Chip) med Ole Bender i sulkyen. En fin debut af White Russians lillebror.

Intet blev overladt til tilfældighederne undervejs. Cannavaro strøg direkte til spids og herfra var hesten aldrig truet. Debutsejrede i 1.21,2/2000 meter auto.

Andenpladsen til Coco Line, der måtte trave udvendigt undervejs for Ulrik Christoffersen, mens rygkørte Catchmeifyoucan tog tredjepladsen for Steen Juul.

»Han var mere kantet på hjørnerne end forventet. Der er visse ligheder mellem ham og White Russian«, sammenfattede Ole Bender, inden han kørte på æresrunde.

What ABabe _1246_171229

2. løb, Jackpot Clubs Ærespræmie, gav sejr til Team Lunden-anpartshesten What A Babe (Ens Snapshot) med hestens måske snart forhenværende træner Ken Ecce.

Prince of Laddie var hurtigst ude for Birger Jørgensen. Efter en rolig indledning kom What A Babe frem udvendigt udvendigt, inden den overtog føringen efter 750 meter.

What A Babe holdt sig forrest resten af rejsen til sejr i 1.14,6/1600 meter auto foran Vanneau Wib med René Jonassen, mens Bootz Simoni var tredje for Steen Juul.

»Det med andelsheste er noget at satse på. Vi har fået rettet op på hendes problemer«, sagde Ken Ecce, inden han tog opstillingen sammen med mange af anpartshaverne.

Bazire Troejborg _1270_171229

3. løb, Jackpot Clubs Ærespræmie, blev vundet af Bazire Trøjborg (Pearsall Hanover) med Ole Bender. Anden dagssejr til den fynske træner, der er stærkt kørende.

Bella Tinghøj førte an undervejs, mens Bazire Trøjborg havnede i andet par udvendigt. På en god afslutning nåede fireåringen først til mål i 1.16,5/2000 meter auto.

Beauty Ami Salløv sluttede godt af til andenpladsen for René Jonassen, mens 22:10-favoritten Bella Tinghøj holdt til tredjepladsen for Jeppe Juel.

»Det går godt. Vi har mange til travløb hver gang på Fyn«, forklarede Ole Bender, inden han kørte ud på endnu en æresrunde på den danske derbybane.

Bandit Brick _1290_171229

4. løb, Jackpot Club præsenterer Hesteejerpokalen, gav sejr til sejrshesten Bandit Brick (Yankee Glide) med hestens træner Steen Juul som styrmand i vognen.

Snip var hurtigst ude for Jörgen Sjunnesson, inden den slap til Global Rhapsody/Ken Ecce. Efter 700 meter overtog Bandit Brick føringen og så var sagen klar.

Bandit Brick tog sin 22. karrieresejr i sikker stil i 1.15,8/2500 meter auto foran Snip, mens Teodor leverede en fin præstation på tredjepladsen for Max Nielsen.

»Han var fin, men lidt bekvem, da han var alene. Hesten har det meste, men vi har stadig lidt fokus på hans bagben«, sammenfattede Steen Juul efter sejren.

Tonicetobetrue _1315_171229

5. løb, Jackpot Club præsenterer Finalen 2017, blev vundet af Ekstra Bladet Travklubs Tonicetobetrue (Ens Snapshot) med Jeppe Juel i sulkyen.

Team Lunden-anpartshesten Bali galoperede fra start, alt i mens Mr Pellegrino tog føringen for Kasper K. Andersen, inden Tonicetobetrue kom frem til fronten.

Tonicetobetrue så storfin ud hele vejen i sit comebackløb, til sejr i 1.12,8/1600 meter auto foran White Russian/Ole Bender og Rocky Egedal med Birger Jørgensen.

»Det var ved at gå galt, da vi sad sammen med Bali og Steen Juul fra start. Jeg var ikke sikker på om det gik. Det er en god hest, fortalte Jeppe Juel i sejrsinterviewet.

Balder _1337_171229

6. løb, Jackpot Club præsenterer Harry Carstensens 75-års Fødselsdagsløb, gav sejr til Balder (Quite Easy U S) med hestens træner Jens Arne Hansen i vognen.

Fra start var Volante hurtigst ude, men allerede i første sving overtog Mellis Akema føringen for Lars Lykke, mens Balder havnede som første hest i andet spor.

Balder nedkæmpede dog tapper den førende til sejr i 1.16,1/2000 meter auto. Andenpladsen til Mellis Akema, mens Baronessen/Steen Juul var tredje.

»Det blev lidt forkert, men jeg kunne ikke tage noget på den af Lykkes (Mellis Akema – red.), smilede Jens Arne Hansen i vindercirklen, inden æresrunden.

Celine D_1363_171229

7. løb, Jackpot Clubs Ærespræmie, blev vundet af Celine D (Great Challenger) med Jeppe Juel i vognen. Anden dagssejr til sympatiske nordjyske træner.

Comet Elkær var hurtigst ude af volterne for René Jonassen. På første langside overtog Celine D føringen og herfra formåede ingen at passere ekvipagen.

17:10-favoritten Celine D nåede først til mål i 1.17,7/2000 meter snore foran Birte Mile med Sune Hansen, mens Comet Elkær holdt til tredjepladsen.

»Hvis jeg får lidt flere heste, kan jeg måske matche dem til næste år«, forklarede Jeppe Juel om mulighed for at stryge til tops i Nationalligaen i 2018.

Hardstone _1390_171229

8. løb, Jackpot Club præsenterer Amatørløb, gav sejr til Ulrik Christoffersen-trænede Hardstone (Andover Andover) med halvbroderen Bjarke Haagensen.

Applejack Mile var længe førende for Sune Hansen, mens Hardstone fulgte med i ryg på førerhesten undervejs og det gav pote, da afgørelsen skulle falde.

Hardstone nåede først mellem heste i 1.16,6/2020 meter snore. Andenpladsen til godt afsluttende Turbo Day/Anette Olsen, mens Applejack Mile var tredje.

»En dejlig og fin hest. Jeg havde en god fornemmelse over mål«, smilede Bjarke Haagensen. Hesten er udbudt i 25 anparter og der er stadigvæk ledige anparter.

Nu Nu Hill _1512_171229

9. løb, Jackpot Club præsenterer Monteløb – Specialløb, blev vundet af Christina Jakobsen-trænede Nu Nu Hill (S J’s Photo) med Nicole Marsing i sadlen.

Highfive Laday var hurtigst ude for Zasja Obel Sørensen, inden at Offenbach Britton overtog fronten på første langside for medejeren Maria Hansen.

Fra femte par udvendigt leverede Nu Nu Hill en god afslutning til sejr i 1.18,0/2020 meter snore foran Offenbach Britton, mens Highfive Laday var tredje.

»Vi fik en perfekt rejse, men han var i den grad “ude og skide” i sidste sving«, forklarede den nu firedobbelte montéchampion i Lunden, Nicole Marsing.

Simoni Hombre _1541_171229

10. løb, Jackpot Club præsenterer Duvils Serie, Finale – amatørhandicap, gav sejr til Diana Jensen-trænede Simoni’s Hombre (Gill’s Victory) og Anders Rygaard Jensen.

Intet blev overladt til tilfældighederne undervejs. Simoni’s Hombre var førende hele vejen og afviste sikkert angrebet til slut, til sejr i 1.18,8/2000 meter snore.

Nevada F H sluttede godt af til andenpladsen for Peter Søndergaard, mens Victory Gry ligeledes leverede en fornuftig afslutning, som tredje for Per Damberg.

»Det er første gang jeg har vundet herinde, og jeg nyder at være i Lunden«, smilede Anders Rygaard Jensen og blev bakket op af medejeren Diana Jensen.

»Jeg startede på travskolen i januar og købte min første hest i marts. Nu står jeg her og har vundet«, jublede Diana Jensen til Carsten Bundgaard i sejrsinterviewet.

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Født 1980 i Hvidovre. Begyndte som freelancemedarbejder på Væddeløbsbladet i 1998, og har blandt andet leveret tekst og billeder til mediet. Sidenhen er det blevet til udarbejdelse af flere hjemmesider for trænere, stutterier mv., ligesom det også er blevet til opgaver i forbindelse med DRs trav- og galopudsendelser. Blev 1. juni 2017 tilknyttet som skribent travet.dk.