Hjulene snurrer i Lunden

0

Tredje søndag i advent står i Lundens tegn. Banen nord for Hellerup byder på et 10 løb stort program, hvor første løb allerede igangsættes kl. 12.45 efter aflysning fra galopbanen Bro Park i Sverige.

Den danske derbybane har foreløbig været forskånet for de store ændringer til søndagsstævnet. Der er i skrivende stund således “kun” tre ændringer til dagens program, og de udgåede er som følger:

4. løb: Udgået 8 Tonicetobetrue
4. løb: Udgået 10 Open
6. løb: Udgået 8 Barometric

Som de foregående dage er både V5-spillet og V4-spillet på menuen i Lunden. V5 afvikles fra 6. til og 10. løb, mens V4’eren åbnes med 1. løbs start. Det betyder, at 4. løb er lig med V4-finalen.

Lunch-Double står også på tapetet og afvikles, som dagens 3. og 4. løb. Den største favorit i stregspillene er Tutu, der er streget på halvdelen af kuponerne i V5-spillet og Tobias N. Jonasssen ser frem til starten.

»Tutu var jeg glad for sidst, hvor hun kom tilbage og slog en god hest. Hun står med en god chance her og jeg tror på min hest«, udtaler Tobias N. Jonassen. Favoritterne i stregspillene er som følger:

V5 (6. til og med 10. løb)
1. afd.: 1 Cash Heaven/Max Nielsen – 26 procent
2. afd.: 2 Bear Les Cordons/René Kjær – 24 procent
3. afd.: 2 Tutu/Tobias N. Jonassen – 50 procent
4. afd.: 4 Avatar Accelerator/René Kjær – 29 procent
5. afd.: 2 Calvador Hymia/Christian Nissen – 25 procent

V4 (1. til og med 4. løb)
1. afd.: 4 Bastian Olympic/René Jonassen – 26 procent
2. afd.: 8 Cutty Sark/René Jonassen – 41 procent
3. afd.: 10 Birte Mile/Jens Arne Hansen – 45 procent
4. afd.: 3 Turbo Day/Anette Olsen – 21 procent

Baneprogrammet kan downloades her

Del

Om skribenten

Født 1980 i Hvidovre. Begyndte som freelancemedarbejder på Væddeløbsbladet i 1998, og har blandt andet leveret tekst og billeder til mediet. Sidenhen er det blevet til udarbejdelse af flere hjemmesider for trænere, stutterier mv., ligesom det også er blevet til opgaver i forbindelse med DRs trav- og galopudsendelser. Blev 1. juni 2017 tilknyttet som skribent travet.dk.