Bandit Brick tilbage på vinderpladsen

0

Årets sejrshest på de danske baner er uden sammenligning Steen Juul-trænede Bandit Brick. Steen Juul skulle idag forsøge at vende tilbage på vinderpladsen med den stald Pimax ejede hest.

Bandit Brick var gjort til 13:10 favorit, og den veludseende Yankee Glide søn skuffede ikke sine tilhængere. Steen Juul tog en rolig start og kort efter 500 meters noteringen kørte Lunden-træneren frem udvendigt på den førende Warrawee Perseus.

Den mangedobbelte Lunden champion sad fuldkommen stille i sulkyen, da feltet gik ind i sidste sving..Bandit Brick kunne uden problemer afgøre til karrierens 22. sejr og dette i tiden 1:15,4/1800 m. auto.

Steen Juul vandt også denne dag, med Cheri De Vie, og hentede en andenplads med Call The King.

Foto – Ole Hindby

Vi noterede os også, at Birger Jørgensen tog sjette sejr i træk med tyske Lilo d´Amour (Love You), der dermed sørgede for årssejr nummer 135 til Birger Jørgensen. Birger Jørgensen kaldes ikke uden grund en af verdens allerbedste kuske, og han kunne sidenhen vinde med Rocky Egedal, der dermed tog, sejr nummer 25. i karrieren.

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.