Ottendeplads til This Is It

0

Panamera Racing-ejede This Is It startede torsdag på den franske hovedstadsbane Vincennes. Med træneren Björn Goop i sulkyen fik den norske Hoppe Derby-vinder dog ingen valuta med hjem.

This Is It måtte “nøjes” med ottendepladsen, som første hest uden for præmierækken i 1.14,5/2850 meter auto. Løbet blev vundet af Bauloise Haufor med Charles Julien Bigeon i 1.13,9 til 24.300 EURO.

»Hun var ikke god nok. This Is It skal bedækkes til foråret. Vi har ikke helt besluttet hvilken hingst endnu«, fortæller Jeanette Marina Hansen, der dog ikke ved om det bliver til flere starter i det franske.

»Björn (Goop – red.) må jo vurdere om han synes hun rækker til nu, hvor vintermeetinget er begyndt og der er kommet så mange gode svenske heste i de europæiske løb«, siger Jeanette Marina Hansen.

»Aron The Baron trives ikke rigtigt dernede, så det er sandsynligt, at vi snart tager de to hjem igen«, afrunder Jeanette Marina Hansen. Aron The Baron er ligesom This Is It i træning hos Björn Goop.

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Født 1980 i Hvidovre. Begyndte som freelancemedarbejder på Væddeløbsbladet i 1998, og har blandt andet leveret tekst og billeder til mediet. Sidenhen er det blevet til udarbejdelse af flere hjemmesider for trænere, stutterier mv., ligesom det også er blevet til opgaver i forbindelse med DRs trav- og galopudsendelser. Blev 1. juni 2017 tilknyttet som skribent travet.dk.