»En cadeau til Nicolaj og Karoline«

0

Team Lunden-anpartshesten Commit Boom Bay er blandt de nominerede til Trav- og Galopsportens Galla, der afvikles lørdag den 20. januar 2018 på Hermans Tivoli Friheden i Aarhus. I kategorien “Årets treåring”, hvor Cuba Libre Ice, C D og Confindence også er nomineret.

Sejrene i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix og Grand Circle 3-års Hoppe Championat er blandt de triumfer, som den treårige hoppe høstede i den snart forgangne sæson. Den er dog i hårdt selskab med Kriteriumsvinderen og Grand Circle-vinderen Cuba Libra Ice.

»Det er en cadeau til træneren Nicolaj Andersen og hans medhjælper Karoline Natja Pedersen. De har begge leveret et topjob med vores hest præcis som jeg havde forventet«, indleder Team Lundens primus motor Carsten Bundgaard.

»Mange tuder mig ørerne fulde om at vi kun har Steen Juul i Lunden, jeg er så lodret uenig. Vi købte en dejlig hest af Torben Hovgaard i Skive, og står det til mig skal han repræsentere os til gallaen«, synes Lunden-manden.

»Jeg er evigt taknemmelig over at vi kunne købe hende ligesom med Bali troede jeg ikke hun var til salg. Vores anpartsheste har indløbet over 1,2 millioner kroner på 19 måneder, med fire storløbssejre, to til både Commit Boom Bay og Bali«.

Sidste start for Team Lunden

Det bliver ikke til flere starter for Commit Boom Bay i regi Team Lunden. Hoppens sejr i Grand Circle 3-års Hoppe Championat blev dermed den sidste for Team Lunden, der udtrækker hoppen blandt anpartshaverne om straks over tre uger.

»Hun kunne sagtens starte en gang eller to mere, men det vil Nicolaj (Andersen – red.) ikke, han vil aflevere hende på udtrækningsdagen den 29. december i en helt perfekt stand«, pointerer Carsten Bundgaard om årsagen til hoppens sidste start.

»Som Nicolaj sagde til mig forleden, i samme stand vi ville ønske det, hvis vi skulle overtage hende, musik i mine ører fra træneren«, erkender Carsten Bundgaard, der ser frem til lodtrækningen på årets tredjesidste dag.

»Vi får en helt eventyrlig finaledag i Lunden når vi skal trække lod om de tre heste Commit Boom Bay, Bali og What A Babe. Showet starter efter sidste løb med champagne inden Joan Ørting trækker lod«, oplyser Carsten Bundgaard.

»Jeg er altid neutral mellem vores trænere, gør ingen forskel, men nu når du spørger indtil Martin, så håber jeg Nicolaj får lov til at beholde hende, det fortjener hans team«, siger Carsten Bundgaard og runder af med en milemål.

»Vi rundede i går 2 ¼ millioner kroner i salg af anparter man kan kun være rørt«, afrunder Carsten Bundgaard, der samtidig fortæller, at det fortsat er muligt at købe sig ind i Lundens to nye anpartsheste. Til engangsbeløbet 1.000 kroner.

Del

Om skribenten

Født 1980 i Hvidovre. Begyndte som freelancemedarbejder på Væddeløbsbladet i 1998, og har blandt andet leveret tekst og billeder til mediet. Sidenhen er det blevet til udarbejdelse af flere hjemmesider for trænere, stutterier mv., ligesom det også er blevet til opgaver i forbindelse med DRs trav- og galopudsendelser. Blev 1. juni 2017 tilknyttet som skribent travet.dk.