Quid Pro Quo kommer først til Bornholm når den er tappet i Sverige

0

Som beskrevet i går skal den seksdobbelte millionær Quid Pro Quo opstaldes på Bornholm som avlshingst i 2018. Hos Kurt M. Hansen, som for øjeblikket har to avlshingste opstaldet.

»Quid Pro Quo kommer først til Bornholm, når den er tappet for sæd i Sverige«, fortæller Kurt M. Hansen. »Aftalen er formidlet af Johan Hellander på Stuteri Menhammar , som jeg har samarbejdet med i flere år omkring avlshingsten Calvin Capar«.

»Den står her stadigvæk, bedækkede 10 hopper i år, mens jeg fik 14 i år til Russell Hill, som også er her nu«, fortsætter Kurt M. Hansen.

»Det bliver nok for meget med tre hingste i en sæson, mit bud er Russell Hill bliver her et år mere i hvert fald, mens Calvin Capar nok forlader øen«, siger Kurt M. Hansen.

»Han er ellers blevet mere efterspurgt i år, og intet er afgjort. Jeg skal drøfte det med Johan Hellander inden den endelige beslutning foretages«, afrunder Kurt M. Hansen.

Del

Om skribenten

Født 1959 på Frederiksberg. Begyndte som kontorelev på Klampenborg Galopbane 1. august 1979. Blev efter elevtiden tilknyttet Væddeløbsbladet, men returnerede til Klampenborg som banens første sportschef i 1987. Headhuntet til dobbeltstilling hos Berlingske Tidende og TIPS-Bladet i 1988. Fra 1991 fastansat på DR-Sporten i 13 år med dækning af navnlig OL i Sydney og VM i fodbold i Paris. Freelance fra 2004 og tilknyttet som reporter på Travet.dk siden 1. juni 2017.