Chief One bliver vallak

0

Morten Juul trænede Chief One (Cantab Hall) startede i søndags Kriterium Consolation, hvor hesten for tredje gang i træk slog på en umotiveret galop. Det blev på trods af dette til en fjerdeplads, og nu tager man konsekvensen af de umotiverede galopper.

Chief One der er opdrættet af Peter Rudbeck og ejes af Stald Rita bliver den kommende tid kastreret, og man håber på den måde at komme de umotiverede galopper til livs.

Den 3-årige Cantab Hall søn står noteret for 10. starter i karrieren og af disse er tre vundet. Det er en hest, der tidligere på sæsonen blev formidlet fra Stutteri Hole In One til Stald Rita. En nyhed, som Peter Rudbeck kunne fortælle i et indslag til vores medie, da vi fangede den dygtige amatør på Nykøbing Falster Travbane.

Skive-træneren Morten Juul har rundet den første million i indkørte præmier, og stalden har i år taget 28. sejre.

Se eller gense Peter Rudbeck, da han fortalte Chief One var formidlet videre.

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.