Sidste skud i bøssen for Stald KTAS hest

0

Med to sejre i to starter i går i Lunden forlod Stald KTAS folkene banen med armene oppe. Spørgsmålet er om de også gør det i eftermiddag, efter deres galophest Forty Nine Steps har løbet ved lørdagsgaloppen i Klampenborg.

”Det startede godt for den med en fjerdeplads, men den har skuffet siden, fortæller staldens forretningsfører Bent Rejkjær. Vi har aftalt med træneren Bent Olsen, at det er sidste chance i dag.

”Vi har lejet hesten, og ser vi ikke en forbedring i dag, må Bent Olsen finde en afløser til os, siger Bent Rejkjær.

”Det var pragtfuldt med de to sejre i går, ikke mindst fordi det også lykkedes os at købe Blackbird i forgårs, fortsætter Bent Rejkjær. Nu venter vi på en afklaring med Apapmand, som vi har lejet indtil nytår.

”Vi har ikke økonomi til at købe Apapmand, men vil gerne forlænge lejemålet. Jeg bedømmer chancerne som fifty-fifty, oplyser Bent Rejkjær.

Del

Om skribenten

Født 1959 på Frederiksberg. Begyndte som kontorelev på Klampenborg Galopbane 1. august 1979. Blev efter elevtiden tilknyttet Væddeløbsbladet, men returnerede til Klampenborg som banens første sportschef i 1987. Headhuntet til dobbeltstilling hos Berlingske Tidende og TIPS-Bladet i 1988. Fra 1991 fastansat på DR-Sporten i 13 år med dækning af navnlig OL i Sydney og VM i fodbold i Paris. Freelance fra 2004 og tilknyttet som reporter på Travet.dk siden 1. juni 2017.