Wishmeluckviola med første sejr

0

Sabina Gammelgård øgede med sejren i går sit forspring på landsplan, da hun kunne ride først over stregen med 6-årige Wishmeluckviola (Storstadsbussen).

Det var første sejr i karrieren for Wishmeluckviola, som inden i går, havde en andenplads fra april 2015 at henvise til som bedste resultat. Det ændrede sig dog søndag eftermiddag, da hesten gjorde sin tredje start i montésammenhæng.

»Jeg mente selv, at jeg havde en rigtig god chance inden løbet, så var lykkelig da det lykkedes.

Det er ikke den nemmeste hest, og hun kræver meget af sin rytter. Vi har heldigvis fundet en fælles forståelse, og jeg har haft rigtig god hjælp af Camilla, som hjælper mig i hverdagen med hestene. Hun har også fået et godt boost til selvtilliden ved at ride den.

Travet.dk var det medie, som fangede mig inden sæsonen og spurgte ind til den nye sæson. Her meldte jeg ud, at der blev satset på montésporten i år. Jeg har været godt tilfreds med sæsonen og håber, det holder sæsonen ud, fortæller Sabina Gammelgård.

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.