Norsk V75-sejr til Tooltime

0

Mia Mørch-opdrættede Tooltime fortsætter med at stable ettaller på rekordbladet i Norge. Lørdag eftermiddag tog den danskfødte hest karrierens 14. sejr i sin 45. start.

På Forus Travbane blev Tooltime (Carmody Lobell) spillet til 52:10-næstfavorit. Med Tom Erik Solberg i sulkyen nåede Frode Hamre-trænede Tooltime først til mål, trods galopindslag, i 1.12,8/2040 meter auto til 70.000 norske kroner.

Med sejren har Tooltime indtjent 732.798 norske kroner i karrieren, der har budt på 14 sejre i 45 starter. Hoppen indledte sin karriere hos Lunden-træneren René Jonassen, hvor den vandt sin første start, hvorefter hesten blev solgt.

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Født 1980 i Hvidovre. Begyndte som freelancemedarbejder på Væddeløbsbladet i 1998, og har blandt andet leveret tekst og billeder til mediet. Sidenhen er det blevet til udarbejdelse af flere hjemmesider for trænere, stutterier mv., ligesom det også er blevet til opgaver i forbindelse med DRs trav- og galopudsendelser. Blev 1. juni 2017 tilknyttet som skribent travet.dk.