Stor dansk deltagelse på Jægersro

Flemming Jensen - Hesselborg Foto.

I aften afvikles der V86, løb på den svenske derbybane Jægersro, og det er med dansk deltagelse i flere af afdelingerne.

I V86-1 er der dansk deltagelse i form af BIvo Torkdahl, Victory Kåsgård og Speedy Sus. I dagens baneprogram er Flemming Jensen og Victory Kåsgård løbets eneste A chance

Steen Juul og Palle Gúnther er deltagere i V86, hvor de henholdsvis sidder bag Tinus Mosebo og Champion Melon. Tinus Mosebo/Steen Juul er spået bedst chancer af de to nævnte i baneprogrammet.

V86-5 tæller flere dansktrænede heste i form af Photo Lavec, der får Flemming Jensen i vognen. Flemming Jensen sender Jörgen Sjunnesson ud med Even´S First Boy i samme løb. Tomas Malmqvist-trænede Alex Trøjborg deltager i samme løb og dette med Christoffer Eriksson som kusk.

Photo Lavec bør stå med en fornuftig vinderchance, hvis hesten er fejlfri.

I V86-7 sender Steen Juul Aqua, De Vie, ud, og denne møder danskejede Talija Bi og anpartshesten Global Rhapsody, som Ken Ecce sidder bag.

Om Ulrik Pedersen 1833 Articles

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.