Bvlgari Peak vandt Dantoto Dansk Trav Derby

0

11. løb, Dantoto Dansk Trav Derby, blev vundet af Bvlgari Peak (Ready Cash) med Steen Juul i vognen. Ottende sejr til den mangedobbelte Lunden-champion.

Fra start strøg Balotetti til spids for Thomas Uhrberg, men efter blot 400 meter kom Bali frem og overtøg føringen for Ken Ecce. Parret åbnede i 08,6/500 meter.

Herefter blev farten taget en smule ud af løbet og det fik Steen Juul til at begive sig fremad med Bvlgari Peak, der overtog spidsen efter en omgangs kørsel.

På sidste langside galoperede Børge for Johnny Takter i andet par udvendigt, mens Bvlgari Park styrede slagets gang og Ken Ecce afventende med Bali.

Bvlgari Peak sejrede let for Steen Juul i 1.14,1/3000 meter auto foran Team Lundens anpartshest Bali i 1.14,3 og Bad Moon Rising/Birger Jørgensen i 1.14,7.

Herefter fulgte Balotelli på fjerdepladsen i 1.14,8, Babymoney var femte for Thomas Fischer i 1.14,8, mens Bashian T og Jeppe Juel var sidste præmietager i 1.14,8.

»Det er en drøm. Det startede med Hoppe Derbyet (Peak Performance – red.), og for pengene købte vi moderen til Bvlgari Peak«, sagde en bevæget Peter Stenå.

»En stærk og reel hest. Jeg tror også han kunne have vundet udvendigt fra, men jeg havde bestemt mig for at trykke på den, der kom til føring«, udtalte Steen Juul.

»Det skal fejres med flere drømme. Det er vigtig at drømme«, pointerede en glad Jesper “Jokeren” Dahl, der fortalte der er 20 personer med i Stald Jokeren.

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Født 1980 i Hvidovre. Begyndte som freelancemedarbejder på Væddeløbsbladet i 1998, og har blandt andet leveret tekst og billeder til mediet. Sidenhen er det blevet til udarbejdelse af flere hjemmesider for trænere, stutterier mv., ligesom det også er blevet til opgaver i forbindelse med DRs trav- og galopudsendelser. Blev 1. juni 2017 tilknyttet som skribent travet.dk.