Stor glæde i Kenneth Nielsens stald

Kenneth Nielsen kunne i går køre egentrænet Belle Reine til en andenplads i gårsdagens ene Hoppe Derby Prøve.

Det er en hoppe, som ejer Henrik Engberg Johannesen kunne fortælle om i går kun, blev bedre og bedre, som året skred frem. Travet.dk fangede hesteejeren for en kommentar på Derby billetten.

»Der var stor glæde i Kenneth Nielsens stald efter Derbykvalifikationen. For selvom vi først forventer, Belle Reine viser sit fulde potentiale næste år, så formåede hun at kvalificere sig trods startspor 8 og 3. spor i eget angreb sidste sving rundt.

Belle Reine virkede stærk og sejrsaktuel i sidste sving, men i opløbet rullede hun en smule, hvorfor Kenneth fornuftigt kørte på sikkerhed for at undgå galop. Kenneth og hans team kan være meget stolte af deres arbejde med Belle Reine, som er præmieaktuel i Derbyet, hvis hun er helt på toppen på dagen. Barolo og Beatriz er de klare favoritter, fortæller Henrik Engberg Johannesen.

Team Nielsen har ført Belle Reine frem helt fra bunden her ses hoppen under tilkørsel med Ann Dorthe Jørgensen og Kenneth Nielsen.

Om Ulrik Pedersen 1833 Articles

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.