Derbyvinder skal hjælpe derbyvinder i BM-finalen

0

Derbyvinderen Nice Little Ært fik ingen præmie på Bornholm i aftes. Galoperede sig bort. Viste glimrende fejl efter fejltrinet.

»Henrik Ipsen som kørte mener den skal have en murphyblænder på som vil gøre den bedre i svingene«, fortæller ejer og træner Bent Dahl. »Ifølge Henrik har den nok af fart til at løbe op mod de bedste her på Bornholm«.

»Jeg tester det i et rutineløb den 1. august, hvor Alex Haagensen skal gøre den for mig. Jeg skylder ham et par køreture som tak for lån af vogne, når jeg har besøgt Lunden«, beretter Bent Dahl. »Alex skal også køre Alexia V for mig, han kender den fra løb tidligere«, oplyser Bent Dahl.

Den 8. august køres prøverne til Bornholmsmesterskabet.

»Det bliver med Kenneth Nielsen som kusk. Han kender både hesten og banen, en meget dygtig kusk. Det er meningen han også skal køre Alexia V, som er faldet fint til herovre. Hun var tredje for mig i aftes«.

Del

Om skribenten

Født 1959 på Frederiksberg. Begyndte som kontorelev på Klampenborg Galopbane 1. august 1979. Blev efter elevtiden tilknyttet Væddeløbsbladet, men returnerede til Klampenborg som banens første sportschef i 1987. Headhuntet til dobbeltstilling hos Berlingske Tidende og TIPS-Bladet i 1988. Fra 1991 fastansat på DR-Sporten i 13 år med dækning af navnlig OL i Sydney og VM i fodbold i Paris. Freelance fra 2004 og tilknyttet som reporter på Travet.dk siden 1. juni 2017.