Bad Moon Rising imponerede

Vi har i løbet af dagen opdateret løb for løb fra dagens væddeløb på Fyens Væddeløbsbane. Her blev der fremvist fornem sport og ikke mindst hovedløbet FVB Sponsornetværks Derbytest 2017, var en sportslig lækkerbisken.

Der var i dagens baneprogram lagt op til en duel mellem Bali og Bad Moon Rising, og det var netop den duel publikum i dag kunne overvære. En duel som Bad Moon Rising kunne trække sig sejrsrigt ud af efter en flot præstation.

Bad Moon Rising måtte i dagens løb trave som den første i andet spor, men formåede alligevel at nedkæmpe den førende Bali, som bestemt ikke fik noget forærende, da denne måtte bruges hårdt for at komme til spids. Det var Jeppe Juel, der ikke ”bare” ville forære spidsen til Steen Juul.

Den. Stutteri Hole In One ejede. Bad Moon Rising kunne ned igennem opløbet gå forbi Bali, og dermed indkassere 50.000 kroner for sejren. Det er 13. sejr i karrieren for den firårige Muscles Yankee søn.

Relaterede nyheder

Om Ulrik Pedersen 1833 Articles

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.