René Kjær har storluring i dag

0

René Kjær-trænede Summer Day skal for tredje gang i træk prøve Århus-vejen, ved dagens løb på Jydsk Væddeløbsbane, og formen fra sidst er ikke dårligere end næstsenest, hvor Summer Day vandt på banen i Smilets By.

»Han blev generet til galop på Grand Prix-dagen«, siger René Kjær søndag morgen. »Vi havde været minimum toer uden galoppen. Jeg er taget hjemmefra i dag med sejrsforhåbning, og bliver skuffet, hvis vi ikke er i Top3«, oplyser René Kjær.

Der er som sædvanlig bud efter René Kjær. Han har syv styringer, en mere end i Skive i morgen, hvor den tredobbelte danske mester skal køre i seks løb.

Del

Om skribenten

Født 1959 på Frederiksberg. Begyndte som kontorelev på Klampenborg Galopbane 1. august 1979. Blev efter elevtiden tilknyttet Væddeløbsbladet, men returnerede til Klampenborg som banens første sportschef i 1987. Headhuntet til dobbeltstilling hos Berlingske Tidende og TIPS-Bladet i 1988. Fra 1991 fastansat på DR-Sporten i 13 år med dækning af navnlig OL i Sydney og VM i fodbold i Paris. Freelance fra 2004 og tilknyttet som reporter på Travet.dk siden 1. juni 2017.