Ole Bender med stærkt hold til Forus

Ole Bender - Foto Travet.dk

Odense-træneren Ole Bender gør årets første udflugt til Norge, når han på søndag stiller til start ved løbene i Forus.

– Jeg tager afsted med to heste og skal så gæstekøre en norsktrænet hest, fortæller Ole Bender. Den fynske træners hold på søndag er Rio Sun, White Russian og Troja Cæsar.

Norsktrænede Rio Sun starter i første løb med spor to over 2040 meter auto, White Russian i spor fem over 2040 meter auto og Troja Cæsar i spor tre over 2040 meter auto. Fynboen har så sandelig ikke været uheldig ved lodtrækningen.

– Vi rejser hjemmefra lørdag. Sejler fra Hirtshals, siger Ole Bender, som forinden har heste til start på to danske baner.

I Billund i dag med de egentrænede Check It Out og U S Flying, i Lunden i overmorgen fredag med Bibione.

Relaterede nyheder