Husk hjelmen

0

Vores medie får glædeligt mange daglige henvendelser og langt de fleste er gudskelov konstruktive. En henvendelse vi har fået gentagne gange den seneste uge er brugen af hjelm. 

Travet.dk sendte spørgsmålet videre til DTC den 1/6 og her afventer vi svar den kommende uge. De modtagne spørgsmål går konkret på om staldfolk må køre uden hjelm på vej til vindercirklen, når de som ofte sidder med på sulkyen. Er det al kørsel i sulky, hvor man skal have hjelm på er det andet spørgsmål.

Det tredje spørgsmål er lidt i en anden boldgade og går på om staldfolk m.m. må trække rundt med hesten i vindercirklen uden hjelm.

I det seneste væddeløbsblad har man brugt billeder af et træningspas, hvor der ikke bruges hjelm og signalværdien i dette er bestemt ikke heldig, men privat styrer den enkelte træner og staldfolk selv tingene uden officiel indblanding.

Vi lægger op til en konstruktiv dialog på vores Facebook side, hvor vi gerne vil høre jeres holdning til brug af hjelm under træning og på løbsdage. Hvornår bruger i hjelm og er det noget i prioriterer.

De deltagende kuske i væddeløbssammenhæng skal selvfølgelig bruge hjelm, men hvordan er reglerne egentlig i de tilfælde som vi har beskrevet i denne skrivelse.

 

Relaterede nyheder

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.