Der kom så den officielle bekræftelse på Cruzado Dela Noche

0

Feltet til Broline Copenhagen Cup 2017 er nu på 7 deltagere.

I dag klokken lidt over 11 gav Stefan Melander sit ja til deltagelse med Cruzado Dela Noche – ugens store samtaleemne indenfor travsporten.

Den 5-årige hingst, der i øvrigt har fødselsdag dagen efter Copenhagen Cup, har også tidligere i Europa vist sine fantastiske evner – bl.a. via sejren i Gruppe 1 løbet Grosser Preis von Deutschland sidste år.

Stefan Melander har endnu ikke valgt kusk til hesten, der i alt har indvundet 4.408.296 SEK.

Også i år bliver der deltagelse fra nabobanen Jägersro. Som så mange gange før er det Lutfi Kolgjini, der har en deltager klar. Denne gang hedder hesten El Mago Pellini.

Den 8-årige hingst har som en af meget få heste præsteret at vinde Gruppe 1 løb i tre forskellige kalenderår. Som 4-års vandt den Kongepokalen på Åby, som 6-års Norrbottens Stora Pris i Boden og som 7-års Seinäjoki Race i Finland.

Nu har den chancen som 8-års i Broline Copenhagen Cup. Hesten der skal køres af Adrian Kolgjini, har samlet set indvundet 6.373.401 SEK.

De 7 deltagere er dermed:

B.B.S. Sugarlight

Carabinieri

Cruzado Dela Noche

El Mago Pellini

In Vain Sund

Takethem

Your Highness

Del

Om skribenten

Ulrik Pedersen fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70erne. Det var i mange år spildelen, der havde den store interesse, indtil han var med til at starte flere anpartsforeninger op. Det blev til forskellige formandsposter i diverse anpartsforeninger, inden han selv blev hesteejer. Ulrik Pedersen er indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med et ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport.